Hvordan virker kalenderen?

Når du vælger en by, får du ikke kun vist aktiviteter i den valgte by, men også aktiviteter "i nærheden". Hvad "i nærheden" er afhænger af aktivitetens art og af det område du har valgt.

Umiddelbart bliver alle aktiviteter indenfor en radius af 40 km. vist. Festivaller bliver dog vist uanset afstand og koncerter bliver vist indenfor 100 km.

Hvis der ikke er mange aktiviteter i det valgte område eller slet ingen, bliver det viste område udvidet til at omfatte de 5 nærmeste tangoaktiviteter.

Valg af type

Typevalget afgrænser hvad der bliver vist i kalenderen. Der er tre typevalg:

Har du valgt "dansesteder", får du vist alle de steder du kan danse - incl. praktikaer.

Har du valgt "undervisning", får du vist lokal undervisning, workshops og festivaller.

Har du valgt "workshops", bliver udelukkende workshops og festivaller vist.

Kalenderen gætter hvor du befinder dig og husker det til næste gang

Når du går ind på siden første gang, gætter kalendern på hvor du befinder dig ud fra din ip-adresse. Lykkes det at finde ud af hvor du kommer fra, sættes områdevalget automatisk til den nærmeste by med tangoaktiviteter.

Du kan altid selv vælge et sted fra rullegardinet øverst til venstre, og dit stedvalg bliver husket til næste gang du går på siden.

At indsætte aktiviteter

Alt dette foregår automatisk, og du behøver som arrangør ikke at bekymre dig om hvordan det virker.

Du indsætter aktiviteter ved at logge ind og klikke "tilføj aktivitet". De fleste steder er allerede i databasen og du kan vælge dem fra en liste. Hvis stedet ikke er der, er det ikke noget problem. For det meste behøver du bare at indtaste adressen, og hvis du gør det omhyggeligt, vil stedet samt stedkoordinaterne automatisk blive slået op. I sjældne tilfælde kan det ikke lade sig gøre, og så kan du flytte stedmarkøren til det rigtige sted med musen.

Ingen ventetid

Kalenderen opdateres i samme øjeblik en aktivitet redigeres, indsættes eller slettes, så du skal ikke vente på at en webmaster eller redaktør opdaterer webstedet. Om informationen er aktuel afhænger derfor ene og alene af arrangøren. Enkelte arrangører indsætter af forskellige grunde ikke deres aktiviteter selv. Aktiviteterne bliver medtaget i gotan.dk af hensyn til brugerne, men informationen om disse er derfor ikke altid aktuel. Det fremgår af beskrivelsen aktiviteten, og hvis det er muligt, medfølger der kontaktoplysninger til arrangøren. Når arrangører indsætter en aktivitet på gotan.dk, har de pligt til at vedligeholde aktiviteten og sørge for at den er aktuel, men det kan naturligvis smutte en gang imellem. Når redaktionen opdager det, bliver arrangøren kontaktet og fejlen straks rettet. Du kan selv være med til at holde gotan.dk opdateret ved at sende en mail til redaktionen hvis du opdager en uoverensstemmelse eller ved selv at blive en del af redaktionen.

Ingen censur

Indlæg på gotan.dk bliver ikke censureret. Som arrangør må du skrive lige hvad du vil så længe du overholder styleguiden for indlæg. Styleguiden bliver løbende tilpasset, og synes du noget virker urimeligt, er du altid velkommen til at sende en mail til redaktionen eller webmasteren.


New user



Gotan er slang for argentinsk tango i et slangsprog, lunfardo, opstået i tangoens fødeby Buenos Aires.



This site is built for:

?>